Et første møde (dom/sub)
Skrevet af

En lille historie om hvordan et første møde kunne udspille sig.

Del 1.

Jeg kom gående imod dig, som du stod og ventede i aftenlysets glød. Dagens sidste solstråler lagde sig varmt omkring dig og jeg nød synet til fulde. Du vinkede og smilede lidt forlegent da du så mig. Vores øjne fangede hinanden og dybt inde sprang en gnist op. En gnist der ikke sent skulle sende kaskader af reaktioner rundt i vores sind, vores kroppe og engagere vores sanser så lystigt.
Uanset alle vores små skriv forinden, havde vi hver især vores sommerfugle. Fornuften sagde "tag det nu roet i min hånd mod din hals. I mit hoved udspillede jeg mange scenarier i de få sekunder. Mit greb strammes igen. "Jeg ved hvad du skal". Du ved jeg har besluttet mig, du ved du skal bindes, på en eller anden vis. Dit eget sind ræser af sted. Hvad vil jeg mon gøre ved dig.
Pludselig rives vi begge tilbage i en offentlig virkelighed! Et par råber til dig, af mig fra den anden side af gaden. "Stop det! Er du okay?!" Vores blik mødes og vi griner. Jeg slipper dig modvilligt, da jeg må erkende det kan se lidt skrapt ud i gadebilledet. Ingen af os kan dog stoppe med at grine. Jeg byder dig min arm og du tager imod. Arm i arm går vi afsted og smiler til hinanden. Måske efterlader vi parret der kaldte til os undrende. Men vi ænser dem ikke. Vi stopper for rødt, ved et fodgængerfelt. Du lægger dit hoved imod min skulder. Udadtil virker vi rolige, men inden i os brænder begæret uhæmmet. Hvis blot du vidste, at mit blik scannede vores omgivelser hurtigt og effektivt. I søgning på et sted at trække dig ind og tvinge dig på knæ foran mig. Se dig stirre op på mig, slikke dig om læberne. Åbne mine bukser og trække mit stive hårde lem frem.
Men det er der ikke her.... Lyset bliver grønt og vi forsætter. Slentrende ned ad gaden, arm i arm taler vil om at der er skønt vi endelig mødes. Small talk for facaden, imens vores tanker ræser om ligt og se det hele an" hvorimod lysten, det dyriske og nerveenderne stod på spidser i håb om at eksplodere.
Jeg kom dig helt nær, vi smilede begge, både kækt og akavet.
Først mødtes vi i en omfavnelse, din kind mod mit bryst og jeg bøjede mit hoved og du kunne mærke hvordan jeg indtog din duft som jeg tog tunge åndedrag ind fra din hals og nakke. Lige før jeg rettede mig til, mærkede du min varme ånde mod din hud. Selv kunne du dufte mig. Begge vores gnister delte sig og sprang til to nye gnister.
Imens vi gled ud af omfavnelsen og det man skulle tro var behørig afstand mærkede du min venstre hånd glide op ad din arm, over skulderen, langs siden af halsen om i nakken. Mine fingre gled gennem dit hår til jeg nåede dit baghoved og knyttede hånden. Med et godt fast tag i dit hår, trak jeg dit hoved tilbage og ned så du stirrede ret op i den begyndende nattehimmel. Få stjerner mødte dit syn da du mærkede min varme ånde mod dit øre og min stemme der sagde "hvem er jeg"... du gispede og vidste udmærket hvad du skulle sige. Du smilede kort som om du ikke havde hørt det. Det sansede jeg godt og lage min hånd på din mave. "Tag min hånd og læg den om din hals" sagde jeg derpå.
Du tog med begge dine hænder om min håndflade og håndled og førte den op. Drillende stoppede du mellem dine bryster for kyndigt at flytte den op til du mærkede mine fingre lægge sig om din strube. "Hvem er jeg" sagde jeg på ny.
Da skød gnisterne fuldstændigt af, en kædereaktion af sanser der eksploderede. Du rømmede dig. Ikke fordi du havde svært ved ordene, men for at få kontrol over din stemme. "Min herre" sukkede du sødt. "Min herre"...
Da du sukker sødt, "Min herre" mærker du mit greb strammes. Både om din hals og nakkehårene. "Korrekt min pige, glem det ikke". Billeder raser igennem mit hoved, som jeg står med dig der. Du mærker tydeligt jeg forsvinder fra øjeblikket, mit greb bliver blødere. Du synker og som en refleks, mærker jeg dbegær, lyst, lydighed, ejerskab, reb og orgasme.
Vi stopper ud for en cafe. Jeg åbner døren for dig og du træder ind. Du mærker jeg presser min hånd imod din røv på vejen ind. Du ved ikke om du fik for langsomt og jeg skynder på dig eller.... men jeg, jeg klemmer og du mærker blot jeg vil dig nær. Indenfor tager jeg din jakke, jeg rækker omkring dig, netop som du lyner ned. Min hænder glider over dine bryster, ikke er strejf men tydeligt for dig og enhver som ville se det. Mine hænder skiller fronten af jakken og glider op til dine skuldre. Her glider de mere kærtegnede over og trækker jakken af dig. Du får lidt gåsehud, de skiftende indtryk. Under din bluse mærker du hvordan dine brystvorter er blevet hårde. Du vil slet ikke være her lige nu. Du vil sidde på knæ foran mig og iagttage mig vælge mine manchetter, reb og andet jeg vil pacificere dig med før jeg tager dig hårdt.
Du vender tilbage, da jeg tager din hånd og følger dig til et bord. Jeg slipper ikke din hånd da jeg trækker stolen ud for dig. Du sætter dig og i samme øjeblik presser jeg din hånd imod mine bukser. Du mærker meget tydeligt jeg er hård og den dunker imod din hånd. Jeg slipper, men det gør du ikke. Først da jeg tager et skridt væk og sætter mig overfor dig.
Som jeg sætter mig foran dig, kigger du lidt genert ned i bordet mellem os. Lidt overrasket over din trang til at røre mig så direkte, selv i offentligt skue. Din rødmen afslører dine tanker. Du kigger op med et lille smil og ser jeg stirrer på dig. Jeg smiler ikke, men mit blik graver sig dybt ind i dig. Du mærker genertheden svulme op igennem dine lystzoner, som elektriske impulser der bare venter på at få lov at tænde. Du skal til at se ned igen, eller væk. Men jeg rækker ud og løfter din hage og låser dit blik med mit. Der gik den første impuls af. Nervespidser der trigger mellem dine ben og fugten dannes med et.
Dine kinder blusser yderligere op. I din hånd genkalder du grebet du havde om min manddom. Får du lov at røre igen, smage... mærke? Du driver lidt hen...
Jeg knipser foran dig med den anden hånd, du kommer tilbage. Du er uafklaret med om det var provokerende, eller hvad det gør ved dig at jeg sådan knipser.
Men du ved selv hvad du har lagt op til. Jeg er din herre og du er daddy's girl. Du er her for at gøre som jeg siger. Dine fantasier om ejerskabet former sig allerede og du finder det skønt omend det kun lige er begyndt.
Du har også den stærke fornemmelse af at du kan give dig hen og uanset hvad, så passer jeg på dig. Det er et sansernes og sindets spil lige nu.

Jeg siger i et normalt tonefald og med tydelig stemme. "Hvem er jeg?"
I dine tanker slår det som ringeklokker, Min herre, min herre, min herre. Men ordene kommer ikke ud. Der sidder folk nær os og du bliver lidt forfjamsket. Du ser jeg hæver et øjenbryn i undren. Adlyder du mig ikke? Retter mig en smule mere op og kigger skarpere på dig.
Du hvisker imod mig "min herre".
Jeg er ikke tilfreds kan du se.
Hvad sker der nu tænker du, jeg kan da ikke sige det her så andre hører det. Du ser hvordan mit blik bliver blødere, men også lidt tomt. Jeg bevæger mig en smule på stolen og du tænker åh nej... går han fra mig nu? Men men men..
Du ved godt hvordan du kan prøve og redde situationen, men det er grænseoverskridende. Men du vil det her, det er det som dine ønsker og fantasier kredser om.
"Du er min herre og jeg er din, jeg adlyder dine ord og handlinger." Vælter det pludseligt ud af dig. Måske med en anelse usikker stemme, men du er stolt.
Bag dig hører du en gæst få noget galt i halsen og hoster kraftigt. Du er ikke i tvivl om dine ord har høstet opmærksomhed omkring os. Men du smiler med en ny selvsikkerhed!
Du ser jeg vender tilbage til os, en undren i mit blik. Men varme og tilkendegivelse fylder dig fra mit blik, som jeg på ny gennemborer din sjæls ønsker. Jeg tager din hånd ind over det lille bord imellem os. Knuger den kærligt, dine fingre i min håndflade, min tommel der kærtegner dine knoer. Jeg læner mig frem, løfter din hånd og kysser den.

Skal vi have en del 2? Skriv gerne hvis den var spændende og kræver lidt opfølgning.